Bevares, "bjerget" er kun 234 meter, men dels var det igen-igen meget varmt, selvom det var formiddag. Dels var stigningsprocenten mindst 25...måske 50...75? Det føltes sådan.
Vi tre fuldførte godt nok kun 233 meter. Den sidste meter var heeeelt op på den sidste klippeknold på bjerget - og herfra var gik det bare næsten lodret ned. Og eftersom der ikke var noget hegn, forbød jeg pigerne at kravle det sidste stykke op og i stedet blive på det lille flade stykke lige inden (hvilket Johanne muggede lidt over ;0)
Nedad gik det stærkt for de små brune ben, og selv om vi gik lidt forkert (gæt hvis skyld, det var....respekten for fars stedsans nærmer sig ingenting!), så overhalede vi flere af de andre turister fra vores "bus-grupper".
Nede igen var Katrine mere chips-sulten end tørstig (surprice;0), så vi strøg i "kiosken" - en lille bod langs stien til bjerget.
"Kioskdameb" solgte også støtte-t-shirts til et projekt, der vil redde den truede Goldheaded Langur-abe, hvoraf under 100 stk lever frit på Cát Bà.
Desværre synes der generelt at være problemer med at lave t-shirts i turist-size.
Den største t-shirt - XX-Large - var bare overhovedet ikke stor nok. Og på trods af assistance fra den tilkaldte datter, så lykkedes det ikke den meget ivrige kioskdame at snakke t-shirten de nødvendige 2-3 numre større.
Så jeg må i givet fald støtte Langur-aberne på en anden måde.
Til gengæld medførte dagens to bjergstigninger (Ti Top og Cát Bà), at jeg var ekstra kvalificeret til fodmassage. Og når en massagebiks kalder sig "Happy Feet" (ref til animationsfilmen), så slår man til.
Så Charlotte og jeg fik fodmassage og kaffe i 40 minutter for 36 kr i alt (for os begge!)
Vores første skepsis over de to meget unge pigers evner blev gjort til skamme og trods en del fnis og grin undervejs havde de helt styr på deres håndværk.
Tænk at høre ens fødder sige "arhhhh, uhmmmm" bagefter;0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar