fredag den 16. oktober 2015

So long Hanoi - Hello Halong

Tid til at lukke turens første kapitel, Hanoi.
Her fredag morgen tjekker vi ud fra Hotel Medaillon og bliver vi hentet med bus for at blive kørt til kysten og indledningen på næste kapitel: Tre dage i Halong Bay med overnatning på båd og på øen Cat Ba.
Mødet med Hanoi har været fantastisk. En asiatisk storby med fuldt knald på. Masser af indtryk, farver, lyde, lugte.
En helt kaotisk trafik med et mylder af især scootere og motorcykler - både på store og i meget smalle gader. Konstant dytten blandet med lyden fra alle de handlende, der tiltrækker opmærksomhed til lige deres varer. Det virker som om, at alle vietnamesere har noget at sælge. I hvert fald dem vi møder som turister på gadenuveau. Det har de sikkert også. Og er nødt til. For der synes at være mange fattige her i storbyen. 
Ifølge guidebøger og internet er det dog gået fremad for Vietnam de seneste årtier (måske med et dyk de senere år pga krisen i verdensøkonomien?)
Og som turist i et afgrænset område i en storby får man nok heller ikke det fulde billede.
Nå, men der er knald på dagligdagen her.
Livet leves på og i gaden. 
Det er intenst, hektisk - og spændende.
Og det virker lidt underligt kun at være tre dage i sådan en stor by. Kan man overhovedet sige, at man "har været i Hanoi"?
Vi fik smagt en masse nyt mad - produceret under mere eller mindre primitive forhold.
Smagt en masse frugt. Bestået Hanoi-trafikprøven, så vi nu alle fire bare krydser  selv store veje med et væld af scootere og motorcykler roligt og uden problemer.
Vi har mødt en masse meget søde vietnamesere, hvoraf de fleste i øvrigt er meget skidt kørende i engelsk. Men de er meget nysgerrige på en god måde. Det er dejligt at opleve. Nysgerrighed er i min bog en stor plus-egenskab;0)
Vi har også oplevet et prisniveau, som giver os mulighed for at skeje lidt ud. Så vi har fx fået massage - fod og full-body - ansigtsbehandling og manicure. Vi har kørt en del i taxa. Været til vanddukketeater (kan ikke anbefales ;0)
Og har allerede købt en del - tøj og skøre souvenir. Men vi har også "ret" til at tjekke  120 kg i alt på flyet hjem...og vi mangler jo fortsat skrædderbyen Hoi An i det centrale Vietnam. Der tager vi hen på søndag efter Halong-turen - med nattog - og man kan efter sigende få syet ALT muligt - og billigt i Hoi An;0)
Nå, klokken er tæt på 7 morgen - stå op tid - vi skal til Halong.

Katrine i nyindkøbt kimono. 

Uhmm. Johanne smager for første gang frisk kokossaft direkte fra "nødden".

Katrine efter manicure og opgradering af neglelakken.

Et lidt særpræget tilbud på en restaurant.

Der er MEGA MONSTER mange af dem i Hanoi, og de står TÆT parkerede overalt.

...og man kan transportere ALT på en lille motorcykel. Også en næsten to meter lang gasflaske (afhentet på Thea-restauranten, mens vi spiste aftensmad)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar