Kajak i lagune, blandt aber og ved ponton-volley

"No need for that one", kom det fra guiden Ding, da jeg stod klar med min pandelygte klar til kajaktur turens andet stop ved (hang) Luón.

Det, der i første omgang så ud til at være indgangen til en mørk hule, var nemlig bare en tunnel gennem bjerget på cirka 15 meter.

Til gengæld blev jeg totalt overrumplet, da jeg kom gennem tunnellen. En naturperle åbenbarede sig: En "lagune" på omkring 150 meter i diameter og med cirka 100 meter lodrette klippevægge - og næsten overalt beklædt med træer og buske. 

Alle os i kajakkerne trak instinktivt pagajerne op af vandet for ikke at forstyrre stilheden. Og for at forstyrre den blanke overflade mindst muligt.

"Wauv"...lød det på flere sprog - også dansk, for Johanne og Katrine sejlede sammen i kajak, mens jeg sejlede alene. Charlotte blev tilbage på båden.

Vi sejlede rundt i lagunen og spejdede op af klippesiderne - blandt andet efter de aber, som ifølge Ding lever på klipperne tæt på lagunen. Men aberne så vi først senere.

Vi så heller ikke så mange blomster trods frodigheden, men jeg forestiller mig, at der på andre tider af året må være blomstergardiner hele vejen ned ad klipperne.

Vi har desværre ingen fotos af lagunen. Jeg turde ikke have kamera eller telefon med, og vi har ikke noget GoPro Camera (en klar fejl, der skal rettes hurtigst muligt op på).

Vi sejlede ud af lagunen til den lille bugt, hvor vores båd lå ankret op.

Sejlede tæt forbi båden, så Mutti kunne tage fotos - ikke mindst af de to seje piger, der sejlede selv i kajak.

Og vi tog også lige en kort tur ud af bugten og ud i mere åbent hav. Der var næsten ingen vind, så vi skulle kun være opmærksomme på turbåde ind og ud af bugten.

Efter lidt over en time fik vi øje på

aberne - til især Katrines store og højlydte begejstring. 

De sprang rundt på klippefremspring og jagtede hinanden. Virkede lidt agressive - måske noget intern magtkamphalløj.

Vi padlede vi tilbage mod det flydende "kajakcenter", hvor turarrangørerne havde lejet de - noget ramponerede - kajakker fra.

Kajakcenteret er en historie i sig selv.  Tilsyneladende var det hjem for en familie og en flok unge fyre.

På pontonerne var der enkelte bygninger, en kiosk med turist-slik o.l. 5-6 flade prammer lå tøjret side om side og fungerede som legeplads for de to små børn på 3-5 år.

På en af pontondækkene havde de unge fyre etableret en lille volleyballbane(!), og her spillede de tre mod tre - og hvert hold havde et landskaftet net inden for rækkevidde, så de hurtigt kunne fange bolden, når den røg i vandet.

Og der syntes at være god tid til fritidsaktiviteter. Oktober er ikke højsæson, så dagene må føles lidt lange på sådan en ponton-ø i "udkants-Halong".