Men lad mig prøve.
Først dog lidt baggrundsinformation:
Der er rigtig mange muligheder for at komme på "cooking class" i Vietnam. Turister kan prøve at lave vietnamesisk mad, og restauranter og andre aktører tjener penge på det.
Og ingen tvivl om, at det for nogen er let tjente penge, når en kok reelt set "bare" skal vise en flok turister, hvordan han laver 2-4 forskellige retter.
Således også i Hoi An, hvor der også er mange cooking classes.
Vi var nysgerrige, og efter en del research i brochurer og på nettet, faldt valget på en tur med Hoi An Food Safari, hvor man skulle cykle lidt uden for byen til en Herb Village/Farm (urte landsby). Det var en god sidegevinst at komme lidt ud på landet.
Desuden indgik der også undervisning i at lave dekorationer ud af grøntsager (det synes jeg er ret fascinerende).
Det valg kom vi ikke til at fortryde.
Vi blev hentet af guiden Helen (Hinh) på hotellet, og cyklerne stod klar lige ved siden af.
Hun var ret sjov nærmest fra hun åbnede munden, og det fortsatte resten af dagen.
Vi lagde ud med at cykle hen til det lokale og meget livlige marked. Dels guidede hun os rundt mellem varerne og viste os både grøntsager, frugter og krydderier, som ikke kendte før. Dels skulle vi købe nogle af de ingredienser, som Herb Village ikke selv kunne levere til madlavningen senere.
Og fra starten havde Helen annonceret, at vi senere ville blive testet i alt, vi fik at vide i løbet af dagen, og "if you don't pass you the test, you have to stay a year at the farm"...
Så vi spidsede ører. Og fik en masse at vide.
Efter markedet cyklede vi ud af byen og bestod en af vores egne tests: På to hjul i vietnamesisk trafik.
Urte-landsbyen lå et godt stykke fra hovedvejen. Og hvor var det bare et fedt sted. Midt i den lille landsby var der en kæmpe køkkenhave - delt ind i mindre lodder og med grøntsager og urter overalt. På rækker og i bede og overalt utroligt velholdt. Alt ukrudt håndluget væk, for dyrkningen foregår økologisk, dvs ingen sprøjtemidler og med bøffellort og havplanter som gødning.
Jorden dyrkes af familier, og hvert lod er på 200 kvadratmeter, der udnyttes, så der hele tiden kan høstes noget. For de står op kl 3-4 stykker om natten for at høste og køre til markedet inde i byen. For på markedet er kunderne kræsne; de vil kun have friske varer - uanset om det er fisk, kød, frugter, grøntsager eller urter.
Vi stillede cyklerne op ad en åben bygning med en vandmølle af træ.
Efter velkomstdrink viste Helen os rundt. Præsenterede urter og grøntsager og fortalte om de økologiske dyrkning: Jorden gødes med havplanter og bøffellort. Skadedyr som fx insekter sprøjtes med chili-/pebervand. Citrongræs holder slanger (!) væk.
Tilbage i vandmøllebygningen prøvede vi at lave rispandekager til forårsruller fra bunden. Kværnede ris og bagte pandekagerne ved hjælp af damp fra åben ild.
"Og hvis de ikke bliver gode nok, kalder vi dem "kyllingepandekager"...for så får hønsene dem som foder", sagde Helen.
"So please, do your best! Because the chickens have all ready had a lot of food today".
Vi gjorde vores bedste - men Helen og hendes kolleger var helt åbenlyst ikke begejstrede. De er sgu sjove på det her sted.
Så skulle vi i gang med madlavningen.
Rejer og svinekød skulle marineres. To ens sæt små skåle med olier og krydderier blev sat frem til os.
Og så var det eksamenstid: Hvad er der i skålene?...hvis der en vietnamesisk udgave af Lektor Blomme...så hedder hun Helen. Der blev uddelt rap over fingrene med spisepind for hvert forkerte svar;0)
Bagefter gennemgik hun principper bag marinade og stegning. Fx at peber først kommer på til sidst, fordi det ellers bliver forbrændt.
Hvilke krydderier, der bruges og ikke bruges til kød, fisk og skaldyr.
Osv...læringskurven var stejl...men indlæringen ikke imponerende for undertegnede vedkommende (flere "slag" over fingrene i testene senere på dage...)
Puuuh, det bliver et langt blogindlæg, det her. Jeg komprimerer lidt fra nu af.
Efter at rejer og svinekød var marineret lærte vi at lave fire enkle grøntsagsdekorationer ud af tomat, agurk og gulerod: En kanin, svane, tulipan og en sommerfugl. Kurset var allerede her en stor succes.
Herefter lavede vi i alt fire retter og spiste dem løbende:
Three friends springroll. En lokal specialitet. Vi stegte de marinede rejer og svinekød. Og så viklede vi strimler af let stegte forårsløg rundt om en reje, kød, mynte, koriander og en lille rød blomst ("good for stomach") - og vupti: Første ret klar. Og de små ruller smagte fremragende!
Og sådan fortsatte det hen over de små gasblus. Helen instruerede og testede os undervejs (man lærer nok mest af at fejle;0)
Salat med blandt andet strimler af "umoden" papaya, rejer og svinekød, koriander, jordnødder...også det smagte fantastisk godt - og frisk.
Herefter lavede vi krydret makrel stegt i bananblade over trækul. Fiskefobikeren Katrine lavede i stedet lækker svinekød stegt i lerpotte med blandt andet ingefær.
Igen en stor smagsoplevelse. Og så var vi sådan set mere end mætte. Meeeen, der var en ret endnu - foruden de frugter, vi selv havde valgt ud på markedet:
Pandekager med grøntsagsfyld.
Og pandekagerne skulle vendes i luften, når Helen er La Chef. Og det resulterede så i lidt mere mad til hønsene.
Som sagt var vi mætte, men pandekagerne lagt sammen hen over bønnespirer...var simpelthen for gode til ikke at spise.
Til sidst fik vi serveret "vores" frugt: Dragefrugt, rambutan, granatæble og et par rigtig søde og små, som jeg ikke kan huske navnet på.
SÅ var vi også bare mega mætte - både af mad og på oplevelser samt indtryk.
Men det var ikke slut endnu.
Det viste sig, at "firmaet" er et familiefirma - næsten alle er i familie - og det ledes af Helens søster, (som udtales) Huuuuuohnng (skal siges lidt vredt).
Og Hunh (?) holdt en kort - og for sjov påtaget højtidelig - tale for os og overrakte diplom til "Family Simonsen"("Daddy didn't pass the test"), samt to stk skrællejern til at lave grøntsagsdekorationer med.
Ups, jeg havde nær glemt Jesper. Han er svensk tv-fotograf bosat i New York, og han var på en længere rejse i Asien for at lave optagelser til et rejseprogram og en app. Så måske dukker vi op i et amerikansk rejseprogram?
Jesper så vi i øvrigt mere til i Hoi An de efterfølgende dage. En rigtig rar og "trevlig killa".
Med maver og hoveder godt fyldt op cyklede vi hjem til hotellet. Helen fulgte os det første stykke, og vi fik udvekslet krammeren og sagde tak for en fantastisk oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar