Vi har endegyldigt droppet ideen om badeferie på Phu Quoc (ferieøen helt nede i det sydvestlige Vietnam). Vejrudsigten var ikke god, og med pool og strand i Hoi An "passer" det ikke ind i programmet med badeferie lige nu.
I stedet er planen at køre lidt nordpå til Hué. Være et par dage her og flyve til Ho Chi Minh City (HCMC). Tage på tre dages tur i Mekong Deltaet og så retur til HCMC, hvor vi så har 3-4 dage, inden vi flyver hjem søndag den 1. november.
Sidste aften i Hoi An bruger vi på at hente anden omgang skræddersyede tøj, gå på fin restaurant med svenske Jesper og på fransk isbar med den franske pige Matina, hendes mor og søster.
Stuffed squid (farseret blæksprutte) på restaurant anbefalet af Facebookven. Uhmmmm!
(Reataurant Morning Glory og søstereestauranten skråt over for - Cargo Club - samme ejere og menukort, men mindre "booked").
Via hotellet har vi hyret en chauffør, der undervejs til Hué stopper ved Marble Mountains (Marmor bjergene). Vi kan desværre ikke nå forbi Elephant Falls-vandfaldene. Det vil tage for lang tid at komme op og ind til dem i skovene (junglen?), og turen tager i forvejen 4-5 timer. Vi skal igennem flere bjergpas, hvor vi i numsen af diverse lastbiler ikke kører mere end 20-30 km i timen.
Turen koster os 75 dollars. Vi kunne silkert have fået det billigere "på gaden", men via hotellet er der så også en vis sikkerhed, hvis noget går galt.
Chaufføren forstår stort set ikke engelsk. Det har vi oplevet flere gange hernede, og det undrer os lidt, at chaufførerne ikke taler engelsk overhovedet, når de nu kører så meget med turister,
Vi når Marble Mountains efter en god times tid. Det er en ret veletableret turiststtraktion. Der er elevator op, og området neden for bjergene domineres af souvenirsælgere og butikker med marmorfigurer og -statuer i alle størrelser: Fra den mindste lille skildpadde til 5-6 meter høje buddhaer. Og der er masser af dem.
Det paradoksale er, at den anvendte marmor ikke er fra disse bjerge. Det er for længe siden blevet forbudt at bruge - ellers var der ingen bjerge tilbage.
Så de mange små og store skulpturer er lavet af marmor fra Kina eller andre steder i Vietnam. Også selvom sælgerne siger noget andet;0)
Vi har kun en time her og tager derfor elevatoren op. Da vi kommer op og går lidt rundt, finder jeg ud af, at jeg vist ikke har fået læst godt nok op på Marmorbjergene forinden.
Jeg troede, at vi skulle se og lære noget om at bryde marmor. Men i stedet er hovedbjerget her jo nærmest mere et helligt sted. Bjerget er domineret af pagoder, religiøse figurer og bedesteder. Både udenfor og inde i de syv store huler, der er forbundet af stier.
Men fint nok. Jeg var bare ikke forberedt på det (research, Jan!), og der er en særlig andægtig stemning inde i hulerne med bedesteder og figurer oplyst af stearinlys og lys gennem huller øverst i hulerne.
Bjerget har også historisk betydning fra Vietnamkrigens tid. En særlig gruppe af kvindelige soldater holdt til her, hvorfra de bekæmpede amerikanere og sydvietnamesiske soldater. En af hulerne fungerede som felthospital - godt beskyttet mod amerikanske bomber, som blev hældt ned over det centrale Vietnam i tusindtal.
Vi tager en lidt hurtig tur gennem bjerg og huler. Især pigerne er lidt trætte - fair nok - men de bliver alligevel interreseret i hulerne undervejs (seje tøser). Men alt i alt vil vi nok bare lidt hurtigt til hotellet i Hué - og poolen;0)
En af de mere kuriøse "indslag" under besøget på bjerget er, at der arrangeres klippeklatring flere steder. Så mere helligt er bjergene altså ikke;0)
Vi går ned af bjerget og forbi de mange butikker, hvis hvide marnorstatuer skærer i øjnene i den skarpe sol (forkælede turister ;0)
Turen går til Hué...men ret så langsomt - også selvom vi smutter via den syv km lange tunnel gennem et af bjergene på vejen og dermed dropper den flotte men noget længere køretur op over klipperne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar