"Tænk at hun bare satte ild til silken"

Hun tænder lighteren og fører stofstykket ind i flammen. Der sker ingenting. Silken hverken brænder eller smelter.

"You se, the silk does not burn. But try to smell it"

Vores guide stikker stoffet frem, og vi lugter efter tur til det. Vi trækker alle hovedet hurtigt tilbage: Det lugter som brændte hår på armen.

"It is because it is organic. It is from a silk worm. The smell is like burned hair", siger hun.

Det overrasker os. Vi troede, at silken ville brænde. Guiden sætter ild til flere forskellige stykker stof: Bomuld, polyester og en blanding af silke og bomuld.

Det er kun stoffet af ren silke, der ser uskadt ud bagefter.

"So when your shopkeeper claims that he sells you pure silk, you test it buy asking him to set fire to a sample of the silk. And then you smell it".

Silkeproduktion er en meget gammel tradition i Asien, hvor klimaet er passende for silkeorm. Således også i Vietnam.

Derfor tog vi et smut til Silk Village i udkanten af Hoi An - et slags levende center eller museum, hvor man dels kan se hele silkeproduktionen gennemgået, dels se folk væve med silken (og naturligvis købe vævede silkeprodukter).

For mindre end 100 kr fik vi en guidet tur rundt i parkanlæg og bygninger. Uden for så vi de mulberry træer (på dansk morbær), hvis frugter silkeormene lever af (den hvide slags morbær). 

Oprindeligt måtte man vente på naturens gang for at få silken. Man plukkede kokoner af træerne og trevlede kokonens silketråde op.

Men i mange år har man dyrket silkeorme og kokoner med menneskehjælp.

Når larverne klækkes af æg, fodres de med blade fra morbærtræerne. På den måde fodrer man larverne/ormene op, indtil de begynder at gå i puppestadie og spinde silkekokonen rundt om sig.

Omkring 80 procent af larverne bliver slået ihjel, inden de bliver "voksne", så man kan bruge silketråden fra kokonen. De sidste 20 procent bruges til at lave nye æg og larver med.

Herefter bliver kokonerne kogt, og så klistrer silketråden så meget, at de kan sættes efter hinanden spinderokken i en ubrudt tråd.

Vi fik lov at mærke den færdige silke - både med stiv tråd og med blød tråd. Den sidste efter mange timers kogning.

Og vi så også et par ældre kvinder væve lange stykker stof af silke og bomuld (så bliver det stærkere end ved bare ren silke).

Kvinderne er fra cham-folket - en af de mere end 50 etniske minoriteter i Vietnam. Og cham-folket har traditionelt været meget dygtige silkedyrkere.

Og så sluttede vi af i shoppen - og fik blandt andet demonstreret "lighter-testen".

Pigerne havde lidt lave forventninger til besøget forinden ("kan vi ikke bare blive hjemme og i poolen??).

Men vi gik alle begejstrede derfra...og det hjalp også lidt på humøret, at vi lige shoppede to par smarte sko på gåturen hjem - et til hver af pigerne;0)