Der er mange indtryk, der skal fordøjes i løbet af bare én dag.
Gårsdagens halve "fridag" ved og i poolen var i hvert fald tiltrængt - men så smed vi voksne lige turen til silkecenteret ind om eftermiddagen. Hmm.
Og her i dag, fredag, er vi så tilbage i oplevelsessporet. Vi skal ud og cykle på landet - og måske sejle i særlige små cirkulære både lavet af palmetræ.
Forinden skal vi dig liiiige nå en ting: Vi skal alle fire have syet mere tøj!
Gensynsglæden hos "vores" skrædder, Hahn, er stor. Og gensidig. Vi får taget mål til skjorter, kjole, jakke...og så afsted på de fire lejede cykler (120.000 dong - 36 kr for alle fire en hel dag).
Ud af byen. Og efter fem-seks km er vi ved stranden An Bang. Så er det badetid. Yeeeeahh.
Først skal vi dog lige have placeret cyklerne i en betalings-p-plads, for man må ikke tage dem med det sidste stykke ned til stranden, og så er der naturligvis straks driftige vietnamesere, der tager penge for at "passe på dem" imens.
Vi hyrer nogle ligestole i skyggen af parasoller. Og så er det ud i de store bølger. Dvs det er ikke badevand men gå-ikke-for-langt-ud-og-bliv-alligevel-væltet-af-bølgerne-vejr...og det er sjovt.
Der er livreddere, og de har lidt udfordringer med at få folk til ikke at udfordre skæbnen, bølgerne - og ikke mindst: Den stærke understrøm.
Med jævne mellemrum lyder livreddernes fløjter, når de skal i kontakt med vovehalse (som de vel føler er deres ansvar at få ind).
Charlotte og Katrine laver et Vietnam-skilt i sandet med skaller. Og ellers slapper vi bare af. Vi har på hele turen indtil nu været heldige med vejret. Der kunne lige så godt have været storm og ubehageligt højvande ved stranden på en oktoberdag som i dag.
Vi smutter til frokost på en strandrestaurant og får fra vores bord en fantastisk udsigt over hav og strand.
Pludselig får vi øje på små klatter langt ude på havet. Det er fiskere i den cirkelrunde og fladbundede palmebåde på vej ind mod land.
De står op og bruger bare en paddel foran båden til at komme frem med og til at styre med.
Det virker som en ret hård måde at sejle på!
Og at dømme ud fra fangsten heller ikke ligefrem profitabelt. Den første fisker har højst nogle få kilo fisk med i land.
Klassisk opvask på restaurant: I koldt vand i baljer og udenfor. I øvrigt lige ved siden af toilettet i dette tilfælde (der er bare ting, man skal glemme at have set de steder, man spiser;0)
Efter strandturen cykler vi videre langs kysten sydpå. Trods store brede veje er der ret stille og kun få biler og scootere.
Mange steder langs kysten tilbydes der "free parking" til turisters cykler og scootere - hvis de så liiiige spiser på restauranten over for;0)
Vi kører mod det særlige kokospalme-område lidt uden for Hoi An. Dels for bare at se lidt af "livet på landet", dels for måske at få mulighed for at sejle i de runde både lavet af kokospalme.
Vi har fravalgt de arrangerede udflugter fra Hoi An og vil selv opsøge bådejerne. Det lykkes også.
Men inden vi kommer så vidt, ryger vi i bøffel-trafikprop. Mens vi cykler forbi rismarker, kommer den ene vandbøffel efter den andre op på vejen.
Og pludselig er vi "fanget" midt inde i en flok. Men dyrene virker nu rolige nok - men de ER sgu store - og vi kommer igennem på cyklerne.
"Hey, where are you from?"
Den unge fyr på scooteren sætter farten ned og indleder med det klassiske spørgsmål, der helt forudsigeligt fortsættes med et turisttilbud.
Men denne gang bider vi på. Han tilbyder nemlig sejllads i kokospalmebåde. Og til en meget fornuftig pris.
Su-uk (udtale) hedder han, og vi følger efter ham og hans scooter ad smalle veje gennem floddeltaet domineret af kokospalmetræer.
Vi ender ved hans forældres hus, og familien har ganske rigtig en turistting kørende med kokosbåde (så det er ikke bare en tilfældig fiskersøn, der har samlet os op;0)
Et kvarter efter er vi i bådene ud for det lille bitte fiskersamfund. Charlotte og Katrine med faderen, og Johanne og mig med moderen. Ingen af dem kan stort set noget engelsk. Men humøret er godt, og vi griner meget.
Enkelte andre turister er også i kokosbåde. Johanne og Katrine prøver en de tilsyneladende faste gimmicks: At kaste fiskenet ud stående på en lille jolle.
Det er et herligt ældre ægtepar, der står for det. Og de griner rigtig meget og højt - på den gode måde - når pigerne forsøger sig.
Vi tæller alle højt - "One-Two-Three - så vi forældrefotografer er klar til at knipse i rette øjeblik. Og så jubler vi, når det lykkes.
Der kommer dog ingen fisk i nettet, selvom metoden med bare at kaste net ud er udbredt blandt vietnamesere.
Vi padler videre mellem kokospalmetræer i vandet. Det er ikke palmer med kokosfrugter, men palmer der bruges som materialer til at bygge med og lave brugskunstting - og sjov - ud af.
Af palmeblade laver vores to bådførere hurtigt en ring, armbånd, græshoppe og frihedsgudindehat.
Og så gemmer palmetræeene også på lidt til maven: Der sidder smalle østers overalt på stammerne under vand.
Og vi fanger små krabber, der gemmer sig mellem stammerne.
Det bliver også til en lille højlydt "hiv ohøj"- kapsejlads, som moderen og jeg vist vinder. Og i det hele taget griner vi meget undervejs.
Vi afslutter turen med, at vi turister arrangerer krabbevæddeløb ud af en planke på flodbredden. Vietnameserne griner højt; det har de vist ikke prøvet før;0)
Klokken er henad fem om eftermiddagen, da vi når tilbage til hotellet på cyklerne. Endnu en dag fyldt med oplevelser og indtryk.
Hold da helt op, vi oplever meget på denne rejse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar