mandag den 19. oktober 2015

Ding-Dong-millionær....

Pigerne er i skole hver dag her i Vietnam. Regneskole. 
For der skal omregnes fra vietnamesiske dong til danske kroner hver gang, der handles eller prisen på en bluse skal vurderes.
Og det er lidt svært, når priserne hernede ofte er på seks cifre. 100.000 dong er cirka 30 kr, så halvanden liter vand til typisk 10.000 dong koster altså 3 kr.
Inden togturen mod Hoi An købte jeg kog-selv-nudler i en kiosk. I plastikbæger til 6.000 (1,8 kr) og i pose til 4.000 (1,2 kr).
Så supplerede jeg med to pakker Orio kiks og en rulle Pringles chips til i alt 65.000 (!)...ca 20 kr (rip off!).

Dejligt at være mangemillionær: 10 millioner dong (3.000 kr)

Pigerne er i øvrigt også millionærer. Vi giver dem en million om ugen, som de selv kan administrere og shoppe for (overskud bliver sat ind på deres konti som opsparing).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar