Hun smiler, mens hun peger på mig. "Number One"-frasen udgør hovedparten af hendes engelske ordforråd. Og jeg får vistnok betegnelsen, fordi jeg har givet hende lidt flere drikkepenge, end hendes kolleger i de øvrige både har fået.
Vi er igen på vandet. Klokken er cirka halv otte om morgenen. Vi sidder to og to i hver sin båd, der padles fremad - og mod strømmen - af kvinder, der står op bagest på den smalle båd.
Ifølge guiden Kung er det et bevidst valg fra firmaet bag turen, at vi ikke skal med motorbåd.
"The women are very poor people and this way we support them at little".
Og det er på flere måder et godt valg. Det er rigtig hyggeligt at glide langsomt hen over floden bare ved hjælp af åretag.
Vi glider ind mellem husene i en flydende landsby. Mange af husene er endel af en flydende fiskefabrik. Under platformen er der et stort undersøisk bur af metalhegn. Her går tusindvis af fisk, som familien på platformen fodrer op gennem ti måneder, indtil fiskene er på 1-1,5 kg hver.
Foderpillerne laver ejerne selv på platformen i en stor balje, hvor blandt andet fiskerester og kartofler koges sammen.
Vi prøver at hælde foder ned til fiskene, og bliver vandt levende af fisk, der vil til fadet.
Ifølge Kung tjener de relativt godt på fiskesalget. 15-25.000 dollars om året. (Vistnok) ud over 20.000 dollars til foderet.
Og så skal man fra start bruge 30.000 dollars til at få etableret fiskefabrikken.
Efter fiskefabrikken sejles vi videre til en landsby med cham-folket - en af Vietnams mere end 50 etniske minoriteter. I denne landsby er de muslimer, og der er en moske i byen.
Alle husene er på høje pæle for ikke at blive oversvømmet, når det er højvandssæson.
På en pæl under et af husene kan man se årstal, der markerer vandstanden det pågældende år (se billedet herunder. Læg mærke til den lyseblå streg og årstal helt oppe ved underside af det blå gelænde. Så højt stod vandet i år 2000).
Heller ikke disse folk er ligefrem velhavende, og vi bliver naturligvis tilbudt alt muligt.
Cham-folket har mange års tradition for vævning, og Charlotte støtter ved at købe et par tørklæder til overpris.
Vi sejles tilbage og kører i bus til Chua Xu Lady templet ved Sam Mountain.
Det er et af de helligste steder i Vietnam, og ifølge Kung rejser 2,5. mio vietnamesere til templerne for at bede og ofre til den kvindelige gudinde. Vi ser et lille udpluk af offergaverne bliver båretfrem af håbefulde familier: Tre glaserede pattegrise, samt masser af frugter. Sikkert også penge. Ved siden af alteret står et stort pengeskab klar til de dong-donationerne.
Herefter går turen igen videre med bus ud til en smal motorbåd, der sejler os gennem nærmest uberørt skov, hvor der efter sigende er masser af forskellige planter og dyr - især fugle. Men sidstnævnte er nok svære at møde, når man kommer larmende med en påhængsmotor. Men en rigtig fin og flot tur.
Efter frokost på lokal restaurant smutter vi sydpå til områdets største by, Can Tho, en tur på bare tre og en halv time. Jeg prøver at snuppe lidt søvn liggende på langs på bagsæderne. Forget it. Den ujævne asfalt får jævnligt min krop til at lette fra sæderne. Et nyt massagekoncept?
Her i det sydlige Vietnam ser vi rigtig mange restauranter med masser af hængekøjer til gæsterne. Smart til en lille morfar. Jeg prøver at få en lur efter frokosten og inden busturen. Det lykkes så ikke;0)
På busturen mod Can Tho passerer vi rismarker med disse "reklameskilte", som jeg har mistanke om refererer til sprøjtemidler;0(
Jeg får også taget et par billeder af gravmonumenter i rismarker. Der er tradition for, at risbønder begraves i deres rismarker.
Men der findes dog også deciderede kirkegårde. De senere år har myndighederne opfordret borgerne til at kremere (brænde) de afdøde og "nøjes" med urner. De fylder mindre end de ofte relativt store gravmonumenter.
Vi indlogeres på Van Phat 1 Hotel - et stort, flot og fint luksushotel. Vi har givet cirka 1.600 kr for os alle fire for denne tre dages tur incl alt (også overnatning og mad tre gange om dagen). Det er helt vildt billigt.
For samme pris kunne vi via booking.com kun have fået to overnatninger på Van Phat!!