Krigsmuseet. Det er jo et must, hvis man er bare en lille smule historisk interesseret.
Jeg tog alene afsted. Så blev Charlotte tilbage, så pigerne kunne boltre sig i poolen på toppen af hotellet.
Det var helt ærligt ikke blandt de største af mine museumsoplevelser.
Ikke så meget at opleve. Og ikke meget information, jeg ikke kendte til i forvejen.
Museet består stort set af tre "afdelinger". Udendørs rundt om museumsbygningen står der diverse amerikanske kampvogne, fly og en helikopter - skudt ned eller erobret af nordvietnameserne under krigen.
Inden for er der så flere temaopdelte rum med fotos og tekst. Fx en afdeling om omfanget og konsekvenserne af amerikanernes brug af giften Agent Orange.
Også noget om konkrete amerikanske "massakrer" på landsbyer, fx My Lai men også andre - og med meget personlige beretninger om enkeltpersoners skæbner.
Men alt i alt lidt for meget "bare" fotos og tekst. Som man uden tvivl også kan finde på nettet.
Den største oplevelse er i den tredje del af museet: Eksempler på celler og torturmetoder brugt i fængslerne. Det er i en lille bygning ved siden af hovedbygningen, og jeg havde nær overset den.
Der er heller ikke SÅ meget at se. Det gjorde så heller så meget, for klokken var tæt på 12, og af en eller anden grund holder museet lukket mellem 12 og 13, så alle gæster både inde og ude skal jages ud lige op til kl 12.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar