mandag den 2. november 2015

Vietnamkrigen på museum: Måske et must.

Krigsmuseet. Det er jo et must, hvis man er bare en lille smule historisk interesseret.
Jeg tog alene afsted. Så blev Charlotte tilbage, så pigerne kunne boltre sig i poolen på toppen af hotellet.

Det var helt ærligt ikke blandt de største af mine museumsoplevelser.
Ikke så meget at opleve. Og ikke meget information, jeg ikke kendte til i forvejen.

Museet består stort set af tre "afdelinger". Udendørs rundt om museumsbygningen står der diverse amerikanske kampvogne, fly og en helikopter - skudt ned eller erobret af nordvietnameserne under krigen.

Inden for er der så flere temaopdelte rum med fotos og tekst. Fx en afdeling om omfanget og konsekvenserne af amerikanernes brug af giften Agent Orange.

Også noget om konkrete amerikanske "massakrer" på landsbyer, fx My Lai men også andre - og med meget personlige beretninger om enkeltpersoners skæbner.


Men alt i alt lidt for meget "bare" fotos og tekst. Som man uden tvivl også kan finde på nettet.

Den største oplevelse er i den tredje del af museet: Eksempler på celler og torturmetoder brugt i fængslerne. Det er i en lille bygning ved siden af hovedbygningen, og jeg havde nær overset den.



Der er heller ikke SÅ meget at se. Det gjorde så heller så meget, for klokken var tæt på 12, og af en eller anden grund holder museet lukket mellem 12 og 13, så alle gæster både inde og ude skal jages ud lige op til kl 12.

Pigerne på "sprogskole" i Vietnam

Pigerne misser to ugers skolegang på grund af denne tur. Til gengæld lærer de forhåbentlig nok så meget andet. Fx fremmedsprog.

Men det har vist sig at være lidt svært at få praktiseret engelsk med vietnamserne. Dels er der få, det taler engelsk. Dels er deres udtale af engelske ord ofte ret speciel - og svær at forstå.
Faktisk kan udlændinge i både Vietnam og Thailand gå på særlige engelskkurser, hvor man lærer at tale og forstå den måde, som de lokale taler engelsk på!
Det siger i hvert fald vores to nye tyske venner, Felix og Markus.

Men så kan pigerne jo øve sig ved at tale med de andre turister, fx det irske par Shawna og Michael (som vi mødte på Halong Bugt-turen), den lille franske familie i Hoi An eller føromtalte Felix og Markus.

(Michael og Shawna fra Irland - to rigtig søde rejsefæller (Halong Bay). Efter deres Asien-tur flytter de til Dubai for at arbejde.)

Og her må vi bare sige, at Katrine fører sig frem. På engelsk - men også med et "Vielen Danke" over for tyskerne.
Især når der skal shoppes, er hun  fremme i skoene over for ekspedienterne. Og i Hoi An forsvandt hun en dag ind i en bank - for at spørge om lov til at bruge toilettet. Og det fik hun lov til;0)


Spiser de ikke ude hver aften?

Der kan ikke være meget salg i køkkener i Vietnam.
For det virker til, at de færreste laver mad hjemme. De spiser i stedet ude. Bogstaveligt talt ude.
For der er så mange små restauranter overalt, at det må være noget nær verdensrekord.
Og mange af dem er som tidligere nævnt direkte på gaden og fortovet. 
Andre helt ud til vejen.
Mange med de allestedsværende plasticskamler - meget lave mange af dem!

Men her i det sydlige Vietnam har vi også set en anden trend blandt spisesteder langs vejene: Masser af hængekøjer til gæsterne. Enten med et bord inden for rækkevidde. Eller også bare til at tage en lur i efter måltidet. Og altid under tag og i skyggen.


søndag den 1. november 2015

Mekong Delta, Dag 3: Flydende marked, grillede slanger og rotter - og Katrines hvalp

Ifølge guiden Kung er der kun flydende markeder i to lande: Thailand og Vietnam.
Og vi skal ud og se Vietnams største her til morgen, Cai Rang.
Men de flydende markeder svinder langsomt ind, både i antal og størrelse.
Det bliver nemmere og nemmere at fragte grøntsager og frugter over land, og det overflødiggør de flydende handelspladser.

Vi når Cai Rang markedet efter 45 minutter i motorbåd fra Can Tho, og markedet er heller ikke så stort, som jeg forventede. Kun omtrent 100 "engros-både" er i vandet, og der er ikke ligefrem kaotiske handelsscener hen over rælinger mellem store og små både.






Faktisk er det mest de handlende i de små både med turist-varer, der har travlt. De lægger sig tæt op af vores og andre turistbåde og tilbyder sodavand, kokosnøddesaft, slik und so weiter.

Men vi ser store både lastet med grøntsager og frugter, og på en lodret pind på hver båd hænger et eksemplar af det, de handler med: Ananas, dragefrugt, papaya...

Måske er markedet normalt større. Dels er vi kommet sent. Vi er der først ved otte-tiden, og handelen starter flere timer tidligere, for køberne skal jo have frugterne klar til morgensalg mange kilometer herfra.
Dels er det uden for højsæsonen, som ligger i sommehalvåret fra maj til september. Det er i denne tid, der er flest frugter - og hvor de er bedst.


Under alle omstændigheder får vi på sejlturen et godt indblik i flodernes rolle som livsnerve for dem, der lever i Mekong Deltaet. Der handles og fragtes alt muligt:
Møbler, sand, fisk, betonelementer, grøntsager og frugt, ris, trælastvarer - og der er sågar flydende tankstationer!




Efter markedet sejler vi videre og ned ad en af de mange bifloder. Vi skal igen på cykeltur.
Med Kung forrest cykler vi 40-45 turister på smalle stier langs floden og over broer.
Og godt nok er det en arrangeret turisttur, men vi cykler rundt derude, hvor vietnamesene bor og har deres dagligdag.


Kung viser os et flere hundrede år gammelt tempeltræ med rødderne over jorden i et fletværk, der breder sig over et areal svarende til en håndboldbane.

Vi smager igen guava-frugten - dyppet i chilisalt. Den smager lidt som æble. Og chilisaltet er en god ekstra detalje.
Vi ser også de små fugle, som de lokale fanger og spiser.

Tilbage ved udgangspunktet er det tid til mere frugt - og så kan man købe stegt rottekød og slangehaler lige frisk fra grillen.

Vi takker nej - men fortryder senere. Hvor og hvornår skulle man ellers smage rotte og slange hvis ikke på denne tur?
Hmm. Der gik lidt tøs i den;0)

Ejerne af homestay-stedet har også en fiskedam og en indhegning med store tudser - også beregnet til grillen!



Det er dog er helt andet dyr, der optager Katrine: Den lille hundehvalp, der står tøjret lige ved cykeludlejningen.

Hun er næsten ikke til at få med igen - og vi alle fire sender også tanker til vores egen hund, der har samme størrelser som hvalpen her.

Der er mange hunde - løse - i Vietnam. Og vi har ikke mødt nogen, der har været aggressive overhovedet.

Katrine får ekstra tid sammen med hvalpen, for en af de koreanske turister er ikke vendt tilbage fra cykelruter, og nu har de lokale sat gang i en telefonkæde for at finde ham.
Han bliver lokaliseret en halv time senere. Det viser sig, at Johanne har kørt med ham på et tidspunkt. De drejede forkert efter en bro, og Johanne vendte hurtigt om, men han insisterede på at fortsætte.
Og da han endelig fandt den rigtige vej tilbage, lykkedes det ham at køre forbi cykeludlejningsstedet!

Vi sejler tilbage til bussen, og efter en hurtig frokost går turen retur mod Ho Chi Minh City. På vejen har vi et stop i byen Vinh Long, hvor vi også lige når at gå en tur på et større marked med især frugt og grønt.
(En bod med de lækre rambutanfrugter på markedet i Vinh Long. 8.000 dong pr kilo = kun 2,40 danske kroner!!)

Hjemme i byen får vi sagt rigtig mange tak til guiden Kung samt på gensyn til tyskerne Felix og Markus. 
Vi har alle seks booket os på en tur med samme firma til Cu Chi tunnellerne på lørdag (250 km tunneller, hvor Viet Cong'ere boede og lavede bagholdsangreb på amerikanere og styrker fra den sydvietnamesiske hær).

Men torsdag aften og fredagen - er afsat til afslapning. Kun afslapning!
Vi lægger ud med at gå direkte på Pizza Hut på vejen tilbage til hotellet;0)