Vietnamkrigen på museum: Måske et must.

Krigsmuseet. Det er jo et must, hvis man er bare en lille smule historisk interesseret.

Jeg tog alene afsted. Så blev Charlotte tilbage, så pigerne kunne boltre sig i poolen på toppen af hotellet.

Det var helt ærligt ikke blandt de største af mine museumsoplevelser.

Ikke så meget at opleve. Og ikke meget information, jeg ikke kendte til i forvejen.

Museet består stort set af tre "afdelinger". Udendørs rundt om museumsbygningen står der diverse amerikanske kampvogne, fly og en helikopter - skudt ned eller erobret af nordvietnameserne under krigen.

Inden for er der så flere temaopdelte rum med fotos og tekst. Fx en afdeling om omfanget og konsekvenserne af amerikanernes brug af giften Agent Orange.

Også noget om konkrete amerikanske "massakrer" på landsbyer, fx My Lai men også andre - og med meget personlige beretninger om enkeltpersoners skæbner.

Men alt i alt lidt for meget "bare" fotos og tekst. Som man uden tvivl også kan finde på nettet.

Den største oplevelse er i den tredje del af museet: Eksempler på celler og torturmetoder brugt i fængslerne. Det er i en lille bygning ved siden af hovedbygningen, og jeg havde nær overset den.

Der er heller ikke SÅ meget at se. Det gjorde så heller så meget, for klokken var tæt på 12, og af en eller anden grund holder museet lukket mellem 12 og 13, så alle gæster både inde og ude skal jages ud lige op til kl 12.

Pigerne på "sprogskole" i Vietnam

Pigerne misser to ugers skolegang på grund af denne tur. Til gengæld lærer de forhåbentlig nok så meget andet. Fx fremmedsprog.

Men det har vist sig at være lidt svært at få praktiseret engelsk med vietnamserne. Dels er der få, det taler engelsk. Dels er deres udtale af engelske ord ofte ret speciel - og svær at forstå.

Faktisk kan udlændinge i både Vietnam og Thailand gå på særlige engelskkurser, hvor man lærer at tale og forstå den måde, som de lokale taler engelsk på!

Det siger i hvert fald vores to nye tyske venner, Felix og Markus.

Men så kan pigerne jo øve sig ved at tale med de andre turister, fx det irske par Shawna og Michael (som vi mødte på Halong Bugt-turen), den lille franske familie i Hoi An eller føromtalte Felix og Markus.

(Michael og Shawna fra Irland - to rigtig søde rejsefæller (Halong Bay). Efter deres Asien-tur flytter de til Dubai for at arbejde.)

Og her må vi bare sige, at Katrine fører sig frem. På engelsk - men også med et "Vielen Danke" over for tyskerne.

Især når der skal shoppes, er hun  fremme i skoene over for ekspedienterne. Og i Hoi An forsvandt hun en dag ind i en bank - for at spørge om lov til at bruge toilettet. Og det fik hun lov til;0)

Spiser de ikke ude hver aften?

Der kan ikke være meget salg i køkkener i Vietnam.

For det virker til, at de færreste laver mad hjemme. De spiser i stedet ude. Bogstaveligt talt ude.

For der er så mange små restauranter overalt, at det må være noget nær verdensrekord.

Og mange af dem er som tidligere nævnt direkte på gaden og fortovet. 

Andre helt ud til vejen.

Mange med de allestedsværende plasticskamler - meget lave mange af dem!

Men her i det sydlige Vietnam har vi også set en anden trend blandt spisesteder langs vejene: Masser af hængekøjer til gæsterne. Enten med et bord inden for rækkevidde. Eller også bare til at tage en lur i efter måltidet. Og altid under tag og i skyggen.

Mekong Delta, Dag 3: Flydende marked, grillede slanger og rotter - og Katrines hvalp

Ifølge guiden Kung er der kun flydende markeder i to lande: Thailand og Vietnam.

Og vi skal ud og se Vietnams største her til morgen, Cai Rang.

Men de flydende markeder svinder langsomt ind, både i antal og størrelse.

Det bliver nemmere og nemmere at fragte grøntsager og frugter over land, og det overflødiggør de flydende handelspladser.

Vi når Cai Rang markedet efter 45 minutter i motorbåd fra Can Tho, og markedet er heller ikke så stort, som jeg forventede. Kun omtrent 100 "engros-både" er i vandet, og der er ikke ligefrem kaotiske handelsscener hen over rælinger mellem store og små både.

Faktisk er det mest de handlende i de små både med turist-varer, der har travlt. De lægger sig tæt op af vores og andre turistbåde og tilbyder sodavand, kokosnøddesaft, slik und so weiter.

Men vi ser store både lastet med grøntsager og frugter, og på en lodret pind på hver båd hænger et eksemplar af det, de handler med: Ananas, dragefrugt, papaya...

Måske er markedet normalt større. Dels er vi kommet sent. Vi er der først ved otte-tiden, og handelen starter flere timer tidligere, for køberne skal jo have frugterne klar til morgensalg mange kilometer herfra.

Dels er det uden for højsæsonen, som ligger i sommehalvåret fra maj til september. Det er i denne tid, der er flest frugter - og hvor de er bedst.

Under alle omstændigheder får vi på sejlturen et godt indblik i flodernes rolle som livsnerve for dem, der lever i Mekong Deltaet. Der handles og fragtes alt muligt:

Møbler, sand, fisk, betonelementer, grøntsager og frugt, ris, trælastvarer - og der er sågar flydende tankstationer!

Efter markedet sejler vi videre og ned ad en af de mange bifloder. Vi skal igen på cykeltur.

Med Kung forrest cykler vi 40-45 turister på smalle stier langs floden og over broer.

Og godt nok er det en arrangeret turisttur, men vi cykler rundt derude, hvor vietnamesene bor og har deres dagligdag.

Kung viser os et flere hundrede år gammelt tempeltræ med rødderne over jorden i et fletværk, der breder sig over et areal svarende til en håndboldbane.

Vi smager igen guava-frugten - dyppet i chilisalt. Den smager lidt som æble. Og chilisaltet er en god ekstra detalje.

Vi ser også de små fugle, som de lokale fanger og spiser.

Tilbage ved udgangspunktet er det tid til mere frugt - og så kan man købe stegt rottekød og slangehaler lige frisk fra grillen.

Vi takker nej - men fortryder senere. Hvor og hvornår skulle man ellers smage rotte og slange hvis ikke på denne tur?

Hmm. Der gik lidt tøs i den;0)

Ejerne af homestay-stedet har også en fiskedam og en indhegning med store tudser - også beregnet til grillen!

Det er dog er helt andet dyr, der optager Katrine: Den lille hundehvalp, der står tøjret lige ved cykeludlejningen.

Hun er næsten ikke til at få med igen - og vi alle fire sender også tanker til vores egen hund, der har samme størrelser som hvalpen her.

Der er mange hunde - løse - i Vietnam. Og vi har ikke mødt nogen, der har været aggressive overhovedet.

Katrine får ekstra tid sammen med hvalpen, for en af de koreanske turister er ikke vendt tilbage fra cykelruter, og nu har de lokale sat gang i en telefonkæde for at finde ham.

Han bliver lokaliseret en halv time senere. Det viser sig, at Johanne har kørt med ham på et tidspunkt. De drejede forkert efter en bro, og Johanne vendte hurtigt om, men han insisterede på at fortsætte.

Og da han endelig fandt den rigtige vej tilbage, lykkedes det ham at køre forbi cykeludlejningsstedet!

Vi sejler tilbage til bussen, og efter en hurtig frokost går turen retur mod Ho Chi Minh City. På vejen har vi et stop i byen Vinh Long, hvor vi også lige når at gå en tur på et større marked med især frugt og grønt.

(En bod med de lækre rambutanfrugter på markedet i Vinh Long. 8.000 dong pr kilo = kun 2,40 danske kroner!!)

Hjemme i byen får vi sagt rigtig mange tak til guiden Kung samt på gensyn til tyskerne Felix og Markus. 

Vi har alle seks booket os på en tur med samme firma til Cu Chi tunnellerne på lørdag (250 km tunneller, hvor Viet Cong'ere boede og lavede bagholdsangreb på amerikanere og styrker fra den sydvietnamesiske hær).

Men torsdag aften og fredagen - er afsat til afslapning. Kun afslapning!

Vi lægger ud med at gå direkte på Pizza Hut på vejen tilbage til hotellet;0)

Mekong Delta, Dag 2: "Number One" på fiskefabrik, hos cham-folket og på pilgrimsfærd

"You. Number One".

Hun smiler, mens hun peger på mig. "Number One"-frasen udgør hovedparten af hendes engelske ordforråd. Og jeg får vistnok betegnelsen, fordi jeg har givet hende lidt flere drikkepenge, end hendes kolleger i de øvrige både har fået.

Vi er igen på vandet. Klokken er cirka halv otte om morgenen. Vi sidder to og to i hver sin båd, der padles fremad - og mod strømmen - af kvinder, der står op bagest på den smalle båd.

Ifølge guiden Kung er det et bevidst valg fra firmaet bag turen, at vi ikke skal med motorbåd.

"The women are very poor people and this way we support them at little".

Og det er på flere måder et godt valg. Det er rigtig hyggeligt at glide langsomt hen over floden bare ved hjælp af åretag.

Vi glider ind mellem husene i en flydende landsby. Mange af husene er endel af en flydende fiskefabrik. Under platformen er der et stort undersøisk bur af metalhegn. Her går tusindvis af fisk, som familien på platformen fodrer op gennem ti måneder, indtil fiskene er på 1-1,5 kg hver.

Foderpillerne laver ejerne selv på platformen i en stor balje, hvor blandt andet fiskerester og kartofler koges sammen.

Vi prøver at hælde foder ned til fiskene, og bliver vandt levende af fisk, der vil til fadet.

Ifølge Kung tjener de relativt godt på fiskesalget. 15-25.000 dollars om året. (Vistnok) ud over 20.000 dollars til foderet.

Og så skal man fra start bruge 30.000 dollars til at få etableret fiskefabrikken.

Efter fiskefabrikken sejles vi videre til en landsby med cham-folket - en af Vietnams mere end 50 etniske minoriteter. I denne landsby er de muslimer, og der er en moske i byen.

Alle husene er på høje pæle for ikke at blive oversvømmet, når det er højvandssæson.

På en pæl under et af husene kan man se årstal, der markerer vandstanden det pågældende år (se billedet herunder. Læg mærke til den lyseblå streg og årstal helt oppe ved underside af det blå gelænde. Så højt stod vandet i år 2000).

(Selv gederne går i hus på pæle).

Heller ikke disse folk er ligefrem velhavende, og vi bliver naturligvis tilbudt alt muligt.

Cham-folket har mange års tradition for vævning, og Charlotte støtter ved at købe  et par tørklæder til overpris.

Vi sejles tilbage og kører i bus til Chua Xu Lady templet ved Sam Mountain.

Det er et af de helligste steder i Vietnam, og ifølge Kung rejser 2,5. mio vietnamesere til templerne for at bede og ofre til den kvindelige gudinde. Vi ser et lille udpluk af offergaverne bliver båretfrem af håbefulde familier: Tre glaserede pattegrise, samt masser af frugter. Sikkert også penge. Ved siden af alteret står et stort pengeskab klar til de dong-donationerne.

(Man kan også købe bundter af falske penge - og ofre dem. Det foregår så ved, at de bliver brændt).

Herefter går turen igen videre med bus ud til en smal motorbåd, der sejler os gennem nærmest uberørt skov, hvor der efter sigende er masser af forskellige planter og dyr - især fugle. Men sidstnævnte er nok svære at møde, når man kommer larmende med en påhængsmotor. Men en rigtig fin og flot tur.

Efter frokost på lokal restaurant smutter vi sydpå til områdets største by, Can Tho, en tur på bare tre og en halv time. Jeg prøver at snuppe lidt søvn liggende på langs på bagsæderne. Forget it. Den ujævne asfalt får jævnligt min krop til at lette fra sæderne. Et nyt massagekoncept?

Her i det sydlige Vietnam ser vi rigtig mange restauranter med masser af hængekøjer til gæsterne. Smart til en lille morfar. Jeg prøver at få en lur efter frokosten og inden busturen. Det lykkes så ikke;0)

På busturen mod Can Tho passerer vi rismarker med disse "reklameskilte", som jeg har mistanke om refererer til sprøjtemidler;0(

Jeg får også taget et par billeder af gravmonumenter i rismarker. Der er tradition for, at risbønder begraves i deres rismarker. 

Men der findes dog også deciderede kirkegårde. De senere år har myndighederne opfordret borgerne til at kremere (brænde) de afdøde og "nøjes" med urner. De fylder mindre end de ofte relativt store gravmonumenter.

Vi indlogeres på Van Phat 1 Hotel - et stort, flot og fint luksushotel. Vi har givet cirka 1.600 kr for os alle fire for denne tre dages tur incl alt (også overnatning og mad tre gange om dagen). Det er helt vildt billigt. 

For samme pris kunne vi via booking.com kun have fået to overnatninger på Van Phat!!

Mekong Delta, Dag 1: Frugtmarked, flydende marked, fiskefabrik, kokosslik, honningsmagning, flodsejllads, cykelture, homestay frokost, luksushoteller...

Det bliver svært at skrive det her indlæg. Der er gået enkelte dage, siden vi kom tilbage til Ho Chi Minh City fra vores tre dages tur til Mekong Deltaet, og det er ret svært at huske alt, det vi oplevede...og rækkefølgen.

Vi startede fra rejsebureauet Sinh Tourist's kontor kl 7 om morgenen. Det lå tilfældigvis kun ti minutters gang fra hotellet, hvilket var ret fedt så tidligt på dagen.

Den første dag var vi en større gruppe på ca 30 personer sammen, men de to sidste dage for det meste i den samme gruppe på i alt 13 turister - et rigtig fint antal og rigtig søde rejsefæller, fandt vi ud af.

Vi havde samme guide hele turen - fantastiske Kung (staves sikkert anderledes), men som han selv sagde "Just remember the name Kung Fu".

Kompetent, ansvarsfuld, energisk, sjov.

En fornøjelse.

Hvis jeg skal beskrive alt - eller bare det vigtigste - bliver det et laaaangt indlæg. Rigtig langt.

Så her kommer det i så kort form som muligt (for en "fortællertype" som mig)

Dag 1:

Bådtur til det flydende marked Cai Be. Der bliver pløkket løs med kameraer og telefoner.

Videre med båd til øer, hvor vi går fra sted til sted. Ser bistader og smager lokal honning. 

Kommer gennem flere små familieproduktioner af kokosslik (karameller). 

Ser hvodan man laver rispapirpandekager. 

Ser produktion af rispopcorn, der puttes i karameller med peanuts og kokos. 

Smager på diverse frugter. 

Og Kung lokker Charlotte til at prøve et lille glas "Vietnamwhisky". Det viser sig at være slangesnaps hældt op fra en stor glasbeholder med både slanger og vandfugle! Og som mutter også fatter. Så jeg må også lige hive et glas ned. Puuuh.

"Heldigvis" er der mulighed for at "skylle efter" med risvin. 

Frokost på lokal restaurant (homestay-sted). Og så med båd tilbage til bussen og nordpå til Chau Doc - tæt på grænsen til Cambodja.

Indlogering på fint hotel. Og vi finder sammen med tyskerne Felix og Markus. De har solgt deres coffeeshop i Berlin og rejser nu rundt i Asien i otte måneder.

Fælles aftensmad på restaurant i byen...og så hjem og næsten på hovedet i seng. Lang dag og mange indtryk. Katrine og jeg deler værelse.

Jeg falder i søvn i "utide" og vågner kvart i midnat. Katrine er også faldet i søvn - til en eller anden musikkanal i fjernsynet. 

Udenfor - på vinduet - sidder en million små myg og vil ind. Det kommer de IKKE. Charlotte har allerede lagt krop til alt for mange af dem i løbet af aftenen!!!